Så! Nu er jeg endelig færdig med mit eksamensprojekt, så nu er der virkelig tid til at strikke... og skrive om lidt af alt det jeg har fået strikket siden jeg sidst skrev på bloggen, det viser sig det var i september.
Jeg har været i gang med hentesættet af mintgrøn silke-alpaca i flere måneder, og bukserne er jo i hvert fald færdige. Huen er i teorien også færdig, men den er alt for spids, så jeg skal have fundet på en måde at redde den på. Mere om det en anden gang, hvor jeg også vil underholde mere med cardiganen. Kroppen er strikket og strikket om, men så kom jeg til at sidde fast i ærmerne. Glatstrikning...
Så pludselig hoppede et projekt, der har været i kø et stykke tid, frem fra gemmerne. Et Kusha Kusha tørklæde af merino og silke/rustfrit stål fra Habu i NY. For at det skulle fylde mindre på turen til DK havde jeg vundet garnet af paprørene det var på, og det havde altså fået den rustfri stål til at danne en stor, kaotisk fuglerede. Og det trængte jo til at blive filtret ud, og så kunne jeg lige så godt gå i gang med at strikke for at være sikker på, at det ikke filtrede sig sammen igen. God undskyldning, ikke?
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment