Farvning med løgskaller

Hvem der bare havde vidst at der gemmer sig sådan en farve i ganske almindelige løgskaller:

Jeg farvede mit første eksperimentelle, spundne garn med løgskaller, og det er pludselig blevet noget jeg gerne vil strikke noget af!

Fremgangsmåden for 100 g garn:
- bejdsning i 10 g alun fra Matas. Opløste alunen i lidt kogende vand, tyndede op med koldt vand, kom garnet i og lod det varme op, simre ca. en time, og køle ned til næste dag
- kogte 75 g løgskaller i ca. en time, lod det køle ned, fiskede løgskallerne ud, kom garnet i, simrede det ca. en time, og kølede ned i farvebadet til næste dag
- fiskede garnet ud, håndvaskede til der næsten ikke kom mere farve ud, centrifugerede, lod det hænge og tørre.

Triinu

Last year some time, I tried knitting a Triinu scarf, but had to give up because the slipped stitch on the edge was just never going to block to the correct measurement. The rest of the scarf was fine, beautiful actually. So I've cast on again, this time knitting all edge stitches, and it seems to be working out this time.

Sidste år engang prøvede jeg at strikke Triinu fra Nancy Bushs lækre (men meget fejlbefængte) bog Knitted Lace of Estonia, men projektet strandede. I opskriften, og hele bogen for den sags skyld, står der at man skal tage kantmasken løs af hver anden gang. Den kant blev bare alt for stram, og efterhånden som jeg havde strikket 7 mønstergentagelser blev jeg også noget stram i betrækket og trevlede til sidst op.
Men nu er jeg i gang igen, denne gang med alle kantmasker strikket ret, og det ser ud til at skride fint fremad:

Garn: et nøgle Plymouth Yarn Baby Alpaca Lace, strikket på 3,5 mm Addi Lace

Et par tvangsvanter - og mit første garn

Endnu et færdigt projekt her i januar - et par bittesmå vanter af moskusuld til babyen, der snart ankommer:

Der var simpelthen ingen vej udenom, for min kære moder helmede bare ikke:
- "Hvordan skal den holde hænderne varme på vej hjem fra hospitalet???"

I finally succumbed to my dear mother's unrelenting pressure and knit a pair of tiny mittens out of quiviut, so the baby, due very soon, can keep its hands warm on the way home from the hospital.

Og så er jeg blevet færdig med mit allerførste håndspundne garn, her i helt ubarmhjertigt nærbillede, så man virkelig kan se hvad der foregår:

Det lider noget under at fremskridtet faktisk var enormt fra spindingen af den første til den anden enkelttråd. Den første var alt for snoet, og man kan faktisk se flere steder, hvor den bare sidder i en stor snoet kage uden at være tvundet sammen med anden tråd. Nå, men det næste jeg er i gang med at spinde ser faktisk allerede meget bedre ud.

My first handspun suffers from all kinds of... imperfections. It's only going to improve from here!

Elephants Baby Blanket

The elephants baby blanket is finally finished, after months of effort :) I'm very happy with the result, and it will suit my Danish/Indian baby perfectly, I think. The yarn is Danish, from the island of Læsø, and the motif looks Indian (although Alice Starmore is actually a Scottish designer, but let's forget about that for the time being).

The finished measurement is 50 x 58 cm, to fit the pram.

I don't have the pattern, it's out of print, so I can't really say what my modifications are, but here's what I did:
In Starmore's design (which I just copied down from a photo), the background is 4 colors and the elephants 3 colors. Læsø Uldstue Klitgarn doesn't come in that many colors, so I couldn't find just that combination. Instead, I have 4 elephant colors and 3 background colors.

So then, I just knit a tube with 8 steek stitches, seamed through the steek a few times with the sewing machine, and cut it. Sounds easy. Then, a back-of-the-envelope calculation to find out how many edge stitches I should pick up with my gauge where 31 stitches x 33 rounds is 10 x 10 cm. My edge is different from the one in the pictures of the original Starmore design. I used the same pattern as in the main section, then just did some diamonds to make it a bit wider. Then, a k2tog, yo picot row, and then, knit the same pattern on the back. The front corners have m1, k1, m1 increases on every other row, the back corners have corresponding decreases on every other row. If I was to do this again (ha!), I would decrease a little more, as there was some surplus knitting in the corners on the back side.

Now came the difficult part. Or at least the part where I procrastinated for a good couple of months. The lining is corduroy, just cut to fit approximately, the edges closed on the sewing machine, and put between the layers of knitting. I seamed the knitting on to the corduroy rather loosely once, then permanently in every bind off stitch. An involved process, but really worth it in the end. Here's what the back looks like in the end:

Så fik jeg endelig fingrene i en rok!

Efter et års plagen og afståen fra fødselsdags- og julegaver lykkedes det endelig at slæbe min (ok, indrømmet, noget modstræbende) mand hen i Garngalleriet og få ham til at forære mig en rok. En Kromski Minstrel. Han mener at der heller ikke bliver nogen gaver de næste par år efter denne her investering, og det er helt underordnet, for nu har jeg jo rokken!!

Desværre manglede der en footman, men jeg fik lov at låne en til den kommer fra Polen, så nu er jeg endelig kommet i gang. Det er altså ret svært, men også ret vanedannende allerede, synes jeg. Det garn jeg spinner ser allerede bedre ud end i starten:

men helt godt er det jo ikke... alt for twistet, men tykkelsen er allerede ved at blive mere ensartet. Mon ikke det hurtigt bliver bedre :) Jeg købte 500 g lækker bluefaced leicester uld med, det er så blødt og lækkert at det næsten er synd at bruge til at øve sig med, men et eller andet skal jeg jo spinne, og jeg håber da egentlig at garnet godt kan bruges når jeg får det lagt dobbelt.

Hentesæt

SÅ! Nu er mit fine hentesæt af silke/alpaca endelig færdigt, og der er over en måned til jeg skal føde!



Kysen var en katastrofe, som har ligget og ventet på redning i nogle måneder:



men det tog ikke lang tid at redde den da jeg indså hvad der egentligt stod i mønsteret på et vist tidspunkt "fortsæt i retstrik". Hmm. Man skal altså kunne læse for at følge et mønster...
Da det først var fikset blev sokkerne også færdige på et par dage.